Velkommen!

Bestyrelsen for grundejerforeningen vil gerne byde velkommen til området. Vi håber du/I bliver glade for at bo her i de nye omgivelser. Der har ikke været en formaliseret registrering af købte/solgte huse, så derfor har vi valgt at omdele skrivelsen til alle matrikler i Boesagerparken.

I det følgende vil vi give en kort introduktion til Grundejerforeningen samt nogle generelle, men vigtige uddrag af foreningens vedtægter, og regulativer, der ofte ikke bliver gennemgået ved overtagelsen af ejendommen. Foreningen som du nu er medlem af, hedder Boesagerparken og har eksisteret siden 1973.

Det er er en aktiv forening, der arbejder for at området udvikler sig i takt med behovet for forbedringer samt ændringer og nytænkning af området. Vi afholder generalforsamling i oktober/november og vi vil kraftigt opfordre til at du/I møder op.

I dette korte uddrag af foreningens vedtægter, har vi valgt at fokusere på nogle områder der – som nævnt, ikke altid har Ejendomsmæglerens fulde opmærksomhed når husene i området skifter ejer.

Det handler helt kort om følgende punkter:

Farver på husene – Carporte – El-ladestandere – Affaldsortering – Lån af trailere samt lidt om fællesskabet i foreningen.

Farver på husene:

I vedtægterne er der 5 godkendte farver, som huset skal males i:

NavnFlügger kodeNCS Kode
MarehalmU-757S 4010 G 90 Y
PalægrønU-759S 6010 G50 Y
Skifersort/LavastoneU-737S 7500 N
StengråU-729S 2502 R
BlågråU-753S 7005 R 80 B

Farveprøver er hængt op ved gårdmændenes skur mellem Latyrushaven og Georginehaven, og du er meget velkommen til at låne en farveprøve, du skal blot rette henvendelse til vores gårdmand Mogens Johansen, Georginehaven 5, tlf. 21 46 21 20 Såfremt du ønsker at male med fx Gori eller et andet fabrikat, skal du oplyse NCS koden til malerforretningen, så burde du ramme de valgte farver

Foreningen har indgået en rabataftale på 20% med Flügger i Måløv. Du skal blot oplyse at du kommer fra Grundejerforeningen Boesagerparken

Ved valg af farve skal alt udvendigt træværk, dvs. facade på nord- og sydside, altan, plankeværk, udhus, skur mv., males i samme farve. Der er ingen regler for farvevalg i gårdhave.

Døre og vinduer skal udvendigt holdes i hvid, sort eller grå.

OBS:

Bestyrelsen har pr. 2022 vedtaget at håndhæve foreningens farve regulativ af 2013 samt lokalplanen for området. Såfremt det hus du/I har overtaget ikke er malet i en af ovenstående farver, skal du/I være opmærksomme på, at huset senest ved fraflytning skal følge farveregulativet. Er det ikke sket ved fraflytning gælder det at de nye ejere skal sikre overholdelse af dette senest 1 år efter indflytning. Alle lokale ejendomsmæglere er orienteret om dette.


Carport:

Hver grundejer må have én carport. Der findes et lokalplansbestemt antal pladser til carporte, og der er stadig flere ledige muligheder for at bygge en carport i disse bestemte områder.

Ønsker Du/I en carport skal der sendes en ansøgning til bestyrelsen som herefter vil behandle ansøgningen. Bestyrelsen kan være behjælpelig med mål og forslag til materialer. Opførelse af carport samt efterfølgende retablering står for grundejers regning.

Lade standere til el- og hybridbiler:

Grundejerforeningen har i 2021 nedsat en arbejdsgruppe omkring opsætning af El-ladere. Situationen pr. april 2022 er, at der IKKE er trukket strøm til de fælles parkeringsarealer. Der arbejdes på sagen, men der er ikke en løsning inden for umiddelbar rækkevidde. En del carportejere har indlagt strøm i carporten, med tilslutning til egen matrikel. Såfremt dette skal foretages, skal det foregå uden gene og for egen regning. Og udføres af en autoriseret el-installatør.

Affaldssortering: For nuværende sorteres der i restaffald og i bioaffald. Hvis man selv sorterer kan dette afleveres på den nærliggende genbrugsplads. Papir, glas og batterier kan afleveres ved opstillede beholdere på den store vej ”Blomsterhaven” mellem de to indkørsler til hhv. Georginehaven og Latyrushaven.

Trailerudlejning: Grundejerforeningen ejer trailere, som kan lejes af medlemmerne. De står på henholdsvis Georginehavens og Latyrushavens nedre p-plads. Prisen er 50 kr./dag. Lejen betales forud inden udlånet.
Trailerudlejningen administreres af vores gårdmand, Mogens Johansen, Georginehaven 5, tlf.
2146 2120 – gerne via SMS.

Fællesskabet:

For at nedbringe omkostninger til gartnerarbejde og øvrig vedligeholdelse af området, afholder foreningen hvert år fælles forårs- og efterårs-havedage. Ud over fælles hygge og gode snakke, så får vi gjort en masse omkring rengøring af fællesarealer, fx. fjernelse af affald og ukrudt, tømning af regnvandsbrønde, rengøring af foreningsskuret, vedligeholdelse af legeplads m.m. Forårshavedagene afholdes typisk en weekend i april måned og efterårshavedagene typisk en weekend i oktober. Der arbejdes både lørdag og/eller søndag, sædvanligvis i tidsrummet 10-16. Deltagelse er 100% frivillig. MEN bestyrelsen sørger for god og gratis forplejning, gennem dagen, og sørger samtidig for en passende belønning. Hvis der er repræsentation fra din/jeres husstand tilbagebetales kr. 200 af kontingentet pr. arbejdsdag.

Boesagerparken.dk kan du læse meget mere om området, og om foreningen. Du kan se regnskaber, referater, og vedtægter. Såfremt du ønsker at få tilsendt nyhedsbreve og andre informationer kan du tilmelde dig via boksen nyhedsbrev ude til højre. Vi sender 6-10 fællesmails årligt.

Meld dig gerne ind i facebookgruppen ”Boesagerparken” her er der løbende information og mulighed for dialog. Du finder link til gruppen nederst her på siden.

De bedste hilsner

Grundejerforeningen Boesagerparken